Der er få ting – om nogen – der som musik sætter spor og minder i vores bevidsthed.
Jeg vil med nedenstående præsenterer en del af den musik, som på den ene eller anden måde har betydet noget særligt for mig.

Lyt med, lad dig inspirerer eller undres. Velkommen til musikken i mit liv.

 

Min første LP plade fik jeg i 1969 og fra den er her min favorit:   Creedence Clearwater Revival: Someday Never Comes

 

Den anden LP jeg fik var denne, hvor fra dette nummer stammer:  Sebastian – Når lyset bryder frem

 

Min tredje LP var med et af tidens helt store navne. På forunderlig vis er de den dag i dag måske endnu større:
The Rolling Stones ~ Mother’s Little Helper

 

Først i 70’erne lyttede jeg hver lørdag til Dansktoppen i radioen. En af favoritterne fra dengang var denne her.
Når jeg hører den i dag, så kan jeg godt fornemme den tid – hvilket falder meget godt i tråd med sangens budskab:  Maria Stenz – Hvor er alle drømmene 1973

 

Hit paraden var en anden kilde til tidens toner, og der hørte jeg i starten af 70’erne denne her, som jeg blev meget begejstret for:  Tim Hardin – Simple Song Of Freedom

 

Som ung i 70’erne var denne stemme en uundgåelig del af “baggrunds støjen”:  Kim Larsen – This Is My Life

 

Sidst i 70’erne dukkede denne her op, som siden har været en af mine helt klare favoritter :  Dire Straits – Sultans Of Swing

 

Jeg har altid været glad for de lidt stille og melankolske – og her er denne her blandt de bedste, syntes jeg: Righteous Brothers – Unchained Melody

 

Som barn af den yderste venstrefløj har denne her en fast og stor plads i mit hjerte:  Det Internationale Sigøjner Kompagni – I Kan Ikke Slå Os Ihjel

 

Når man taler om venstrefløjens musik op gennem sidste del af forrige århundrede, så er det svært at komme uden om Savage Rose.
Med Annisette og hendes gennemtrængende stemme i forgrunden har de sat dybe spor i min erindring.
Her med en af de absolut største: Wild Child #TheSavageRose   og med denne skønne cover version : Where Have All The Flowers Gone

 

Jeg har altid været begejstret for Dan Turéll og i denne poetiske refleksion over, hvad “Onkel Danny” ville bruge sin sidste dag på fornemmer man i den grad mandens inderlige kærlighed til København og især kvarteret omkring Vesterbro.   Dan Turéll – Gennem Byen Sidste Gang

Den klassiske musik har altid fascineret mig – og denne her syntes jeg er et fremragende eksempel på, hviklen dybde og ro musik kan indeholde. Smukt!!!  Pachelbel – Canon In D Major.

 

Denne bløde popmelodi hørte jeg første gang, da jeg stod på tærsklen til voksenlivet – en tid hvor man troede man var udødelig. Teksten gav anledning til mange tanker.  Alphaville – Forever Young

 

I forlængelse af ovenstående er dette fantastiske nummer, som stammer fra filmen “Highlander”. Her bliver tankerne ledt hen på den modsatte problemstilling – nemlig hvad omkostningen ved udødelighed bl.a. er.   Queen – Who Wants To Live Forever

 

Tittle melodien på mit voksenliv kunne meget vel være denne her, som er tæt knyttet til de bånd og det broderskab mine år i forsvaret gav:
Dire Straits – Brothers In Arms

 

Jeg er på ingen måde religiøs, og jeg tror ikke på så forfærdelige meget, som ikke kan bekræftedes af videnskabelig forskning.
Men alligevel har jeg flere gange i mit liv tænkt rigtigt dybt over, hvor vanvittigt tilfældigt livet arter sig – for hvad nu hvis jeg ikke lige havde gjort dette eller hint…. hvad kunne der så være sket eller ikke sket…… Ja hvem ved?
Lisa Ekdahl – Vem vet

 

Dette australske protest band stiftede jeg bekendtskab med i 90’erne. En fantastisk sound og nogle fede tekster.   Midnight Oil – Forgotten Years

 

Af mange årsager har de store stjerner inden for musikkens verden det med af slukkes alt for tideligt.
Dette er også tilfældet med denne gudsbenådet guitarist, som i slutningen af sin karrierer bevægede sig fra den tungere rock over i blues rocken. Han mestrede begge dele.   Gary moore – over the hills and far away

 

En af vor tids mest talentfulde sangerinder måtte betale den ultimative pris for at forfølge de drømme hendes talent banede vej for.
Selvom hun kun nåede at udgive to studie album, så nåede hun mere på de 27 år hun levede end de fleste andre i den branche når på et langt liv: Amy Winehouse – Back To Black (Live Acoustic)

 

Endnu en fantastisk sangerinde, som forlod os alt for tidligt kan nydes her med en aktuel tekst:   NATASJA – Gi’ mig Danmark tilbage

 

Jeg har siden jeg var ung været begejstret for den del af den tungere rock, som havde noget på hjertet.
Dette band og især dette nummer er et fremragende eksempel:   Guns N’ Roses – Sweet Child O’ Mine

 

En gammel sag har her fået et tungt og kærligt eftersyn med dette fremragende cover:    Metallica – Whiskey In The Jar

 

Et andet cover af en legendarisk sang leveres her i en noget tungere og rå version:   Disturbed – The Sound Of Silence

 

Jeg har altid holdt af det lidt skæve – også inden for musikken, og punkrocken har på mange måder været musikkens “sorte får”:
Her repræsenteret af en af de helt store: The Sex Pistols – My Way

 

Ingen der kender mig er i tvivl om, at mit hjerte sidder til venstre. Derfor har jeg også altid kunne lide protestsange eller sange, som på den ene eller anden måde fortæller historien om, at “folket” er større og stærkere en “systemet”
Her er en af de moderne udgaver: Et folk, et menneske. Lars Lilholt Band.

Mon ikke de fleste har oplevet, at noget musik, som man støder på i en film på forunderlig vis påvirker ‘en på en stærkere måde, end hvis man bare havde hørt det i radioen.
Sådan har jeg med denne smukke ballade, som stammer fra filmen “Green Street Hooligans”.
One Blood -Terence Jay

Jeg har altid holdt meget af den del af den danske musik, som har rødder i det folkelige og det hverdagsagtige.
Derfor har denne herre en særlig plads i mit hjerte.
Han formår at skrive tekster, så jeg blive helt i tvivl om, hvorvidt vi ikke er vokset op sammen.
Det er vi næsten også.
Lyt til denne her, som på en gang beskriver kærligheden til hjemstavnen og samtidig giver tornerosebyen et kærligt spark:
Allan Olsen – I den by jeg kommer fra.

Eller denne her som handler om længsel og nøjsomhed: Op til Alaska

 

Har man sagt Allan Olsen må man nødvendigvis også sige Johnny Madsen.
Ingen musikker har som han givet mig lyst til at drikke en øl, hvilket jeg i perioder sikkert har overdrevet.
Lyt til denne gudsbenådede spillemand: Johnny Madsen – En nat på jorden.

 

Som sagt har jeg et blødt punkt i forhold til de stille ballader. Og denne her er en af de bedste, syntes jeg.
U2 har vel altid formået at flette politiske budskabet ind i deres musik, uden at de har fået på puklen for det.
Også i denne smukke, smukke sang: U2 – One

 

For en del år siden foragtede jeg det der nymodens Rap og Hiphop og fattede ikke, at nogen kunne se noget i det.
Men så stiftede jeg bekendtskab med denne vrede unge mand….. og så var jeg solgt.
Dyb respekt for hans musik.
Eminem – Stan (Long Version) ft. Dido

Eminem – No Love (Explicit Version) ft. Lil Wayne

 

Den dag jeg hørte denne her i min bilradio medens jeg kørte, løb tårene pludselig.
Pussigt som musik kan påvirke en.
Den far som jeg aldrig rigtig havde blev pludselig nærværende… og savnet.
Glasvegas – Daddy’s Gone

 

Jeg var nok ikke helt fremme i skoen, da Volbeat kom frem, så der gik noget tid, før jeg “opdagede” dem – men til gengæld husker jeg tydeligt, at det var i min bilradio imellem Hedensted og Vejle.
Denne iørefaldende melodi gik da bare rent ind.
Volbeat – Maybellene I Hofteholder

 

Åh jeg er vild med denne her – både melodi og tekst.
Disse tre knægte fra Brøndby Strand skråsteg Honduras/Pakistan/Marokko leverer i mine øjne et musikalsk pletslud her:
Outlandish – “Warrior//Worrier” – Official video

 

Dette er sangen til min elskede, som jeg ikke helt ved hvem er.
Men den er så ren og smuk, at det gør helt ondt: Ellie Goulding – How Long Will I Love You

 

En god ven som har været i Afghanistan posted på et tidspunkt denne her på facebook. Han har haft det rigtig svært og det rørte mig dybt.
Smukt med smukt på, hvis man spørger mig:
Family of the Year – Hero

 

Et andet bud på en sang til min ukendte elskede er helt klart denne her.
To af Danmarks absolut fineste solister i en absolut godkendt duet:
Poul Krebs og Michael Falch -“Uden dig”

 

Judy Garland’s udødelige sang fra filmen “Troldmanden fra Oz” i en efter min mening vanvittig smuk fortolkning.
Smukt med smukt på.  https://youtu.be/V1bFr2SWP1I

 

 

 

 

 

 

Opdateres løbende